loud_proud_Nadia Horsted-Narejo_ Loud and Proud

Udstilling på Godsbanen 7.6.2021-6.7.2021

Fotoudstillingen “Loud and Proud”, er et resultat af utallige rejser rundt i verden, med henblik på at dokumentere levevilkår for personer med LGBT+ baggrund i lande hvor dette ikke er er tilladt at være den man er eller elske den man gør.

Med et dokumentaristisk og kunstnerisk udtryk i billederne, prøver fotografen at kunne inkludere og nysgerrig gøre danskere uden for LGBT+ miljøet og involvere disse, samt bygge broer i mellem os.

Da vi som Danmark er blevet sat på verdenskortet som frontløbere når det gælder LGBT+ politik, er det vigtigt, at vi bruger alle muligheder for at give stemmer til – samt sætte ansigter på de personer som lever i lande hvor kønsidentitet og seksualitet ikke må ligge udenfor de heteronormative rammer, og hvor kampagner som “Love is Love” og “Stone Wall 50 years” ikke har den store betydning.

Med billederne håber vi ikke blot på at kunne tydeliggøre problemerne, men også italesætte hvorfor skellige problemstillingerne er fra land til land, og hvordan de strukturelle fordomme og kulturelle problemstillinger har større betydning end vi tror.

PAKISTAN
I det præ-koloniserede Indien under Mughal æraen,fandtes Kwaja Sira-miljøet hvor transkvinder levede side om side med kejserens hof. De tjente som nære rådgivere til lederne, da de kunne tilbyde meninger og vejlede som både som mand og kvinde.
I denne periode var den mest almindelige transformation fra personer som var født som intetkønnet til kvinder. Men som samfundet udviklede sig og voksede, blev det også acceptabelt for mænd at transformere sig til kvinder. Da Britisk Indien blev dannet som en koloni, blev traditionerne holdt, men det blev forbudt af det britiske styre at være transperson. Derfor blev den status som transkvinder havde haft tidligere, forringet og dette førte til deres indkomst udelukkende kom fra sexarbejde og tiggeri.

I 2014 vedtog højesteret i Pakistan en lov som gav transkvinder mulighed for at vælge det tredje køn i deres pas. Den praktiske proces med at få et ID-kort er dog en anden historie. De læger der kan indstille en transkvinde til et ID med det tredje køn, kræver at de gennemgår en omfattende undersøgelse, og ofte opkræver de høje og uoverkommelige gebyrer for dette. Diskriminationen fra resten af samfundet er stadig dybt rodfæstet, og meget få transkvinder har adgang til uddannelse, job og medicinsk hjælp. De er ligeledes underkastet systematiske overgreb og ofre for vold dagligt, og meget få får deres sager for en dommer da de lever som kasteløse.

GAMBIA
Koloniseringen har haft en enorm negativ indvirkning på Afrikas mindste land Gambia. Når det kommer til grundlæggende menneskerettigheder og LGBT+ rettigheder, er der meget få nødhjælpsorganisationer til stede som kan håndhæve de internationale konventioner. At leve i konstant frygt for fængsel og konsekvenser fra det lokale samfund, er hverdagen for en person i Gambia, der adskiller sig fra den heteroseksuelle norm.

I 2016 valgte Gambia en ny præsident, som lovede forandring. På den internationale politiske scene troede man på forbedringerne, og krydsede næsten øjeblikkeligt Gambia af på listen over lande, der overtrådte de grundlæggende menneskerettigheder. Homoseksualitet i Gambia er dog stadig ulovligt, og loven siger, at enhver fundet begår ‘en handling af grov uanstændighed’ med en person af samme køn, bryder loven og kan straffes med op til 14 års fængsel. Loven blev indført af de britiske kolonimagter og forblev selv efter Gambia blev selvstændigt i 1965.

MEXICO
Når LGBT+ migranterne fra Centralamerika drager nordpå mod den Amerikanske grænse til fods, er det en risikabel rejse. Der er mange der bliver udstødt af de såkaldte migrations karavaner undervejs, og bliver overfaldet på grund af deres seksualitet. LGBT+ personer fra syd- og mellemamerika lever under konstant frygt for overgreb og pengeafpresning fra narkobanderne, og må derfor flygte. I Tijuana, Mexico, hvor mange migranter bor ulovligt mens de venter på asyl til USA, samles LGBT+ personerne i kollektiver hvor de bor sammen, da det er for farligt at være.

Hver dag bliver fire LGBT-personer slået ihjel i Latinamerika og Caribien. Mindst 1.300 LGBT-personer er blevet slået ihjel de sidste fem år, hvor næsten 90 procent af alle mordene er sket i Colombia, Mexico og Honduras.

UGANDA
I Uganda er sodomi forbudt og kan medføre op til livstid i fængsel. Samtidig er hadforbrydelser meget udbredte og meget voldelige. Således er det ikke usædvanligt at LGBT+ personer bliver voldeligt overfaldet, og nogle gange med døden til følge. Det er heller ikke ualmindeligt at LGBT+ personer bliver tilbageholdt af politiet.

Livet blev ikke nemmere, da det Ugandas parlament den 13. oktober 2009 vedtog et lovforslag, som kriminaliserede homoseksualitet yderligere. Den første udgave af forslaget medfører dødsstraf for personer, som blev dømt for gentagne tilfælde af sex med samme køn. Forbuddet omfatter også HIV-positive og personer, som havde sex med en af samme køn under 18 år. Loven er sidenhen blev afvist af Ugandas Højesteret, men konsekvenserne af loven mærkes stadigvæk af LGBT-befolkningen.
Med loven fulgte politi anholdelser, vold, opsigelser og ”outing” i medier af LGBT-personer, som ikke officielt var sprunget ud. Fire måneder efter blev loven dog annulleret af landets grundlov domstol, fordi der var for få parlamentarikere i nationalforsamlingen. På det tidspunkt havde flere hundrede LGBT-personer allerede forladt landet.

OM FOTOGRAFEN

Nadia Horsted-Narejo (DK, 1978)
Fotojournalist Nadia Horsted-Narejo har i mange år arbejdet med emner omkring køn og seksualitet i Asien og Mellemøsten. Med en dansk mor og en pakistansk far har identitet, kultur og tilhørsforhold altid været et bærende element i hendes arbejde.

 

Udstillingen vises i samarbejde med Danida, Nikon, Statens Kunstfond og Aarhus Kommune