Pride i børnehøjde!

Pride i børnehøjde!

Kommer du med børn, så har vi helt særlige ting på programmet til jer.

Når i har set eller har gået med i Pride optoget igennem byen, så er der stadig ting at give sig til.
På vores børnescene i Pride Lounge område på Pier 3 spiller orkesteret: ÆSKEN kl. 14.50 og 16.40
Æsken er håndspillet svedigt musik, som får selv rotterne på loftet til at svinge ballerne.
Det er autentisk, energisk og ikke mindst sjovt! I 2017 blev Æsken prisbelønnet med en Danish Music Awards – Børnejazzprisen.
MusikTine besøger selv samme scene kl. 15.40, og hun lover at der skal danses, synges, drejes og hoppes til iørefaldende sange og gode rytmer.
Ved siden af børnescenen finder du vores kreatelt. Her kan børne blive sminket, men vi inviterer også til at lave toiletrullefigurer. De kan blive til monstre, Drag Queens, superhelte, dyr eller lige hvad du vil., Her er ingen grænse for kreative sjæle. Så slip fantasien løs og husk, masser af glimmer.
Går du rundt i Pride lounge området, finder du også en lang række stande. Du kan bland andet kigge ind til Chimi Changa, der afholder Regnbue hækleworkshop, hvor du kan lære hvordan du hækler din helt egen lille regnbue.
Eller hvad med at besøge KØN – Gender Museum Denmark i deres mobile pop-up museum. Museumsvognen tager temperaturen på kønsdebatten – og sætter gang i den. Med humor, viden og aktiviteter udfordrer og inspirerer pop-up museet til overvejelser om køn, kulturhistorie og ligestilling.
Du kan også hoppe forbi Cryos stand, hvor du kan blive ansigtmalet fra 13-16.00.
Sulten kan klares ved TØRV madmarked på den anden side af vejen.

Sted: Pride Lounge Dato: 28. maj, 2022 Tid: -