Aarhus Pride aflysning 2020

Kære Samarbejdspartnere / Sponsorer / Frivillige / Standholdere / og ikke mindst alle I, der hvert år støtter op om Aarhus Pride som deltagere og besøgende.

På baggrund af den situation, som Danmark oplever lige nu, ser den frivillige bestyrelse bag Aarhus Pride sig desværre nødsaget til at aflyse dette års begivenhed, som skulle have fundet sted lørdag d. 6. juni 2020. Aflysningen gør sig også gældende for Aarhus Pride Warm Up i maj måned.

Det er med tunge hjerter, at denne beslutning er taget, men risikoen for helbredsmæssige konsekvenser ved deltagelse i Aarhus Pride, vil være endnu tungere at bære.

Vi begynder straks arbejdet mod Aarhus Pride 2021, som samtidig vil være 10 års jubilæum for afholdelse af pride i Aarhus, og vi håber selvfølgelig rigtig meget på, at den opbakning I har vist i år ikke aflyses, men kun udsættes til 2021!

Aarhus Pride 2021 forventes afholdt lørdag d. 5. juni 2021.

Vi beklager meget de konsekvenser, det evt. må have for jeres forening, klub, organisation eller virksomhed, og vil gerne give alle et stort tak for jeres indsats. Desuden vil vi give et stort tak til vores mange sponsorer, for den store opbakning i år, og vi ser selvfølgelig frem til et fedt samarbejde til næste år.

Har I spørgsmål vedr. aflysningen vil vi bede jer kontakte den relevante frivillige i Aarhus Pride Bestyrelsen.

Med håb om, at vi ses under regnbuen i 2021

De venligste hilsener

Aarhus Pride, bestyrelsen

Sted: Aarhus Dato: Tid: -