Aarhus Pride 2022

Aarhus Pride

Aarhus Pride 2022: Lørdag den 28.maj

Aarhus Pride er en kampdag og en festdag for lige rettigheder og muligheder for alle – uanset kønsidentitet eller seksuel orientering. Vi byder alle, der støtter det mål, velkommen til Aarhus Pride. Siden 2012 har Aarhus Pride hvert år arrangeret en festlig parade gennem byens gader. I øjenhøjde og for alle, der støtter vores mål – unge som gamle, børn som voksne.

Vi har hvert år (dog ikke 2020 og 2021) også arrangeret en folkefest på Officerspladsen og i Musikhusparken i hjertet af Aarhus, hvor horisonter bliver udvidet og mennesker mødes på kryds og tværs. Alt sammen for at synliggøre vores mangfoldige LGBTQ+-miljø og på den måde nedbryde fordomme og tabuer om det at være lesbisk, bøsse, biseksuel, transperson, queer eller noget helt sjette eller syvende.

I 2022 er vi forhåbentlig klar igen, med en festlig parade gennem byen og en folkefest på en endnu ikke offentliggjort plads. Så skriv allerede nu lørdag den 28.maj 2022 i kalenderen!

Bliv frivillig
Med din hjælp bliver Aarhus Pride bare bedre. Så hvis du har lyst til at give en hånd med, hører vi gerne fra dig. Tilmelding er åben!

Bliv partner
Er du en forening, virksomhed eller lignende, der ønsker at være synlig i forbindelse med Aarhus Pride, er der rig mulighed for dette. Skriv til os på info@aarhuspride.dk, hvis du vil være en del af vores partnerprogram.

Sted: Aarhus Dato: 28. maj, 2022 Tid: 11:00 - 20:00