Indkaldelse til Generalforsamling januar 2025
Dato: Lørdag den 18.januar 2025 kl.15.00
Sted: Sappho, Mejlgade 71, 8000 Aarhus C.
- Valg af dirigent og referent
- Valg af stemmetællere
- Beretning/regnskab v/bestyrelsen
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelse
- Valg af intern revisor
- Evt.
Foreningen Aarhus Pride er en non-profit organisation, der arbejder for at fremme synlighed og forståelse for LGBT-personer, foreninger og LGBT-venlige virksomheder i Østjylland. Foreningen arrangerer hvert år kulturfestivalen og paraden Aarhus Pride, som finder sted i Musikhusparken og gennem Aarhus midtby. Arrangementet er en festlig markering af mangfoldighed og inklusion.
Aarhus Pride er politisk og religiøst uafhængig, og foreningen er åben for alle, der kan se sig enige i formålet om at fremme synlighed for LGBT-miljøet. Med stærk lokal forankring bygger foreningen på frivilligt engagement og opererer fri fra ideologiske og teokratiske interesser.
Udover den årlige parade afholder foreningen også andre aktiviteter, der har til formål at øge kendskabet til LGBT-samfundet og skabe større forståelse for LGBT-personers rettigheder. Alle, der føler sig engagerede i og respekterer LGBT-kulturen, er velkomne til at deltage og støtte op om foreningens arbejde.
Aarhus Pride arrangeres og gennemføres på 100 % frivillig basis. Hovedformålet er at fejre og hylde dem, der dagligt arbejder for og med lige rettigheder for LGBTQIA+-personer,. Aarhus Pride hylder dem, der kæmper for lige rettigheder og muligheder for alle – uanset kønsidentitet eller seksuel orientering.
Bestyrelsesarbejdet: Vi er en arbejdende bestyrelse. Man kan altså ikke bare sidde i bestyrelsen men skal indgå i den arbejdsgruppe som arrangerer Aarhus Pride
Opstillingsberettigede: For at sikre et trygt miljø i foreningen for alle, skal rene børne- og straffeattester kunne dokumenteres, og de skal kunne fremvises på forlangende for at sikre, at personen er egnet til arbejdet i foreningen.
Ad pkt 4: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslagene sendes til info@aarhuspride.dk
Aarhus Pride er medlem af Solsikke Programmet.