bliv frivillig ved aarhus pride
Vi vil så gerne fejre alle dem, som dagligt arbejder for LGBT+ miljøet – du skal selvfølgelig være med. Bliv frivillig i Aarhus Pride og mærk en kæmpe hygge, fed stemning og vær med til at fejre en masse mennesker. Desuden får du muligheden for at møde nye mennesker og være en del af et fællesskab om at skabe en stor fest for mangfoldigheden.
Alle kan være frivillige – det gælder også, hvis du ikke identificerer dig som en del af LGBT+ miljøet. Enhver allieret er velkommen, både som frivillig og gæst ved Aarhus Pride.
Vi vil gerne være “all inclusive”, så hvis du gerne vil hjælpe til, men er i tivivl om din fysik eller psyke kan holde, så skriv direkte til frivillig@aarhuspride.dk, så finder vi ret sikkert ud af det.
Frivilligtilmeldingen er lukket. Men har man lyst til at hjælpe til, kan man møde op:
Fra kl. 8.00 lørdag for opsættere på Lounge (Musikhusparken)
Fra kl. 9.30 for Paradevagter på Bispetorv
Læs herunder om mulighederne og opgaverne som frivillig ved Aarhus Pride!
Bliv en del af arrangørgruppen
Sceneafvikler
Giv den en skalle med at sætte et musikprogram sammen til Aarhus Pride 2024
Frivillig opgaver
Lagerhold
Dette er arbejde uden for Pridens afholdelse. Du hjælper med at læsse/aflæsse materialer.
Produktion
Her er opgaver for de praktisk anlagte! Herunder ligger også hjælp med scenen.
Loungeservice
Her sørger i for at holde loungen ren og går rundt og hygger om gæsterne. I er Pridens øjne og ører.
Lagerhold
Tidspunkt
Hold nr. 1 mødes fredag morgen kl. 09.00 (dagen før Priden) for at læsse materialer fra lageret i en bil. Hold nr. 2 mødes lørdag aften kl. 19.00 for at læsse bilen ved pride Loungen, køre med og aflæsse på lageret.
Information
Der er brug for 4-6 personer, der kan løfte tunge ting fra lageret til bilen, ud på pladsen og tilbage igen efter Priden slutter.
Bonus
Man behøver ikke at melde sig til begge lagerhold. Det tager typisk et par timer begge dage.
Børnehjørnet
Tidspunkt
Vi har brug for frivillige fra kl. 11-19, inklusiv opsætning, forberedelse og nedtagning. Det ville være rigtig fedt, hvis du er ledig hele dagen – selvfølgelig med pauser! – men hvis du kun kan afsætte et par timer eller tre, så lad os det vide i spørgeskemaet.
Information
Her mangler vi kreative mennesker til at få ungerne til at føle sig velkomne til Aarhus Pride. Vi har brug for folk til at lave ansigtsmaling (dyr og sådan), hjælpe med at tegne, grine og fnise eller hvad du nu vil have med til bordet. Rigtig hyggehjørne i Pride Lounge med glade børn.
Bonus
Børnehjørnet er ikke en daginstitution, men en aktivitet for familier med børn. Du har ikke ansvar for børnene.
Produktion
Tidspunkt
Opsætning foregår på pladsen fra kl. 08.00– 12.30 og nedtagning samme sted fra kl.17.30 – 20.00. Produktionsholdet morgen og aften behøver ikke være de samme.
Information
Her er opgaver for de praktisk anlagte! Opsætning af telte, borde, stole og bænke, hegn, pyntning af pladsen, hejsning af flag, ballonoppustning, osv.
Bonus
Vi skal bruge nogle stykker, der kan lide fysisk arbejde og ikke er bange for at komme lidt op i højden til opsætning af scene kl. 08.00 og to personer til nedtagning samme sted kl. 18.00. Meld dig til "Produktion" og skriv i kommentarfeltet, hvis du gerne vil hjælpe ved scenen og om du eventuelt har erfaring med scenearbejde fra tidligere.
Loungeservice
Tidspunkt
LoungeService er i gang fra kl. 11.00 – 19.00.
Information
Loungeservice holder Pride Loungen ren og pæn i løbet af dagen, samt sørger for at tjekke toiletterne. Det er opgaven, hvor I går rundt på hele pladsen, ser alt og snakker med gæsterne. Så I er samtidig Aarhus Prides øjne og ører på Pride Loungen, og hjælper til at folk har det godt.
Runner/sweeper
Alternativt kan man melde sig som "Runner/sweeper", der er forbindelsesledet mellem Pride Loungen og paraden. Det er godt at have en cykel til formålet eller at kunne løbe stærkt! Sweepers sørger for, at Bispetorvet er pænt og nydeligt når paraden har forladt stedet.
Paradevagt
Tidspunkt
Paradevagter møder ind på Bispetorv kl. 10.00 og vagten varer normal 3-4 timer.
Information
Der er brug for MANGE paradevagter. Som paradevagt er det din opgave at gå foran, langs med og bagved paraden og sørge for at alle når sikkert rundt og at paraden ikke ‘knækker’ undervejs.
Bonus
Politi og samaritter følger også paraden.
Prideshop
Tidspunkt
Shoppen skal bemandes fra kl. 11.00 – 19.00, inkl. opsætning og nedtagning.
Information
På PrideLoungen har vi en lille shop som skal bemandes med hjælpsomme og salgsmindede mennesker.
Bonus
Det vil være virkelig fedt, hvis du kan være med hele dagen – selvfølgelig med pauser! – men hvis du gerne vil være med et par timer eller tre, giver du bare besked i spørgeskemaet.
Bartendere
Tidspunkt
Mødetid kl. 10.00-19.00, inkl. opsætning og nedtagning – Selvfølgelig med pauser! Der er normalt mest at lave mellem kl. 13.00-16.00, så der er masser af tid til pauser og at nyde Aarhus Pride også.
Information
Baren er den lange, hårde, men sjove tjans. Det er ikke nødvendigt at have erfaring fra tidligere, men der skal tages fra! Du skal kunne bære en fuld ølkasse – mere end én gang.
Vigtigt!
Er du under 18, kan vi ikke tilbyde dig en vagt i baren.
Fotografer
Tidspunkt
Mødetid alt mellem kl. 9.00-20.00, da vi meget gerne vil have billeder af opsætningen/nedtagningen også til internt brug.
Information
Er du fotograf (prof eller amatør) eller er du en haj på de sociale medier – og har lidt styr på GDPR-lovgivningen, så skriv direkte til vores SoMe-ansvarlige: some@aarhuspride.dk
Bonus
Alle andre kan selvfølgelig altid slå op med #aarhuspride
Generel Frivillig Information
Det vil være virkelig fedt, hvis du kan være med hele dagen – selvfølgelig med pauser! – men hvis du gerne vil være med et par timer eller tre, giver du bare besked i spørgeskemaet.
Arbejdstiden er arbejdsglæden værd; der står vejledende tider i opgavebeskrivelserne længere oppe; man kan melde sig til én opgave, to opgaver, tre, opgaver … ti opgaver. Vi har brug for AL den hjælp, vi kan få! Vi gør, hvad vi kan for, at du kan have indflydelse på, hvilke opgaver du har på dagen.
I løbet af dagen sørger vi for et måltid og lidt snacks i Frivillig Loungen, hvor du kan hænge ud og møde de andre frivillige i pauserne.
Når du har tilmeldt dig, så kom også ind i Aarhus PrideStars’ facebookgruppe og få det sidste nye først; klik her.