kristine Kristine Hoelgaard

Kristine Hoelgaard er tidligere eksil-jyde, og nu hjemvent til det jyske efter fire år i eventyrets by Odense.

Hun har skrevet musik i mange år, og er nu endelig ved at indspille sit debutalbum. Det kan man kalde at være nærig med den, men til denne koncert kan I få lov at høre numrene, før de blandes med moog m.m. og bliver smidt på en plade.

Barberet helt ned til sangenes oprindelse, skabt ved hjælp af en guitar og en stemme og nogle udvalgte ord, præsenterer Kristine jer for en lille bid af hendes indre eventyr.