Aarhus Pride søger !

Vil du være en del af Aarhus Pride teamet?

Aarhus Pride er blevet afviklet siden 2012 og foregår i 2018 lørdag den 02.juni.

Aarhus Pride er organiseret af en lille flok frivillige ildsjæle fra en række foreninger i LBGT-miljøet i Aarhus og Vi arbejder alle ganske gratis.

For at arrangere en så stor festdag som Priden har udviklet sig til har vi brug for flere kræfter til en række konkrete opgaver.

Lige nu søger vi:

  1. En skarp og initiativrig So-Me redaktør, som kan
  • varetage Pridens profil på Facebook, Instagram mv.
  • skrive nyheder og vedligeholde vores webside

Din profil: Du bevæger dig hjemmevant på internettet og er vant til at kommunikere online. Du kan bruge WordPress, kan fotografere og arbejde i Photoshop

  1. Kommunikations- og presseansvarlig, som kan
  • skrive pressemeddelelser og invitationer
  • levere materiale til ekstern elektronisk reklame (lysaviser, biografreklamer o.l.).
  • udarbejde  trykt materiale (visitkort, plakater, annoncer o.l.).

Din profil: Du har styr på kommunikation, PR og marketing.  Kan du arbejde i InDesign og Illustrator er det et plus.

  1. Paradekoordinator

I samarbejde med den paradeansvarlige, skal du stå for

  • kommunikation med kommune, politi og brandvæsen
  • kontakt til deltagere
  • udarbejdelse af paradens sikkerhedsplan
  • afvikling af paraden på dagen

Din profil: Du er udstyret med overblik og er vant til at bevare roen i pressede situationer


Opgaverne kan løses af en person, men er i to som gerne vil dele en opgave, kan det selvfølgelig også lade sig gøre.

Det er en fordel at have kendskab til LGBTQ-miljøet, men ikke et krav. Alder og baggrund er ligegyldig. Du bliver en del af et fornøjeligt og effektivt team, som går op i at holde den bedste pride, hvert år!

Vi holder koordinationsmøder ca. hver tredje uge og ca. hver 14.dag når vi nærmer os Pridedatoen.

Lyder dette som noget for dig, så send gerne en mail til os på info@aarhuspride.dk

Er der andre ting du gerne vil bidrage med og til, er du også  meget velkommen til at henvende dig 🙂